Jeg ønsker mig…

29 11 2007

… en gylden lort.

På ekstrabladet.dk kan man nu læse, at kunstneren Tobias Wong, har fremstillet nogle piller med 24 karat guld som der ved indtagelse skulle give en gylden farve til ens afføring. Ganske enkelt: En lort af guld.

“Hver specialdesignede pille er fyldt med 24 karat guld og koster 425 dollar, godt 2100 kroner per styk.”

Dette middel er nu tilføjet til  min personlige ønskeliste

guld

Skulle man få lyst til at købe sådan et par til mig kan man besøge denne side:

https://www.citizen-citizen.com/defaultsecure.aspx

/kilde: http://ekstrabladet.dk/vrangen/article363536.ece





Status: weekend

25 11 2007

Yes sir. En halv våd weekend hvis man kan kalde det det.

Fredag: Julefest med nogle venner her i Hjordkær og så videre i byen, desværre var der ikke så mange folk i byen - og dem der var der var herre nederen. shh.

Lørdag: sove tømmermændende ud, afsted ud til julefrokost med alle de gode Hjordkær venner. 23 fyre fra Hjordkær. Hold da fast det var vildt. Vi startede kl 6 og fik en masse god julemad, det klassiske, grønlangkål, sild, brød, fiskefilet, risalamande og det hele. Intet manglede. Det der var mest af - og efterhånden mindst. Det var nok de par snaps flasker der var der. Lækkert nok. Folk var ved at være lidt trætte omkring klokken 10, men hva. Vi kom næsten alle afsted i byen - shit der var gang i den. Ihvertfald hvis man tænker på hvordan det var om fredagen. Helt fjollet jo.

Idag søndag: Lidt stenern dag, sover kun til kl 1 - var oppe nogle gange om natten for at tanke mig op med noget “ordentligt” væske. Kl 2 var turen sat afsted mod Rens da jeg skulle hente en kammerat(Troede nu ikke at jeg kunne klare den tur da jeg ikke havde det super godt, men hva). Kommer hjem og så på arbejde, nu sidder jeg og stener. Så noget forbrydelsen. Det var da godt at morderen blev fundet, hva? hehe. Total overvurderet serie. Men hva dælen, hver mand sin smag jo.

Jeg vil lige hurtigt pointere at det er brand ærgeligt at Danmark nu misser sin tredje slutrunde. Skod pulje vi er kommet i - øv !

Helt her til slut skal i da ikke snydes for et “højdepunkt” i lørdags. Selveste Oliver Bjerrehus var gæstebartender på Crazy Daisy - hvem fik et kys af ham?! Yes. Det gjorde jeg. haha :D total i orden alligevel

oliver





forskruede mennesker

20 11 2007

… Sladder. Hvorfor skal der være så pisse meget sladder i verden, hvorfor skal folk bagtale hinanden konstant, hvorfor rager folk ned på hinanden?

Der er så mange spørgsmål. Det eneste jeg umiddelbart kan konkludere i den sammenhæng er at folk er så nederen at de bliver nødt til at spejle sig i andre mennesker - dagligt. De skal se om de er gode nok. Det er jo også altid den samme. Altså. Man kan jo mærke det på folk. Hvis de er sammen med en nederen person - jamen så føler de sig lidt hævet over gennemsnittet og har det meget bedre. Hvis de er sammen med en person som ser lidt bedre ud og måske har lidt succes i livet. Jamen så skal man med det samme finde noget man kan rakke ned på ved personen. Det er så tydeligt at se. Det er ganske almindelig psykologi. Lidt det samme når en person kommer i skole hvor hovedet hænger lidt, man spørger. “Hvorfor hænger du med hovedet?” - “Jeg har det dårligt” … Den næste dag kommer samme person i skole. Denne gang med rettet ryg og stort smil “Hvorfor smiler du så meget idag?” - “Jeg har det super godt” … aaaah, okay. 2+2=4 .

Men tilbage til det at sladre. Det er jo interessant at hver evig eneste gang folk bagtaler eller sladrer om andre mennesker. Jamen så er det ene og alene af den grund at de simpelthen ikke føler sig særlig “gode”, de føler sig utilstrækkelige. Det er svært at færdes i en verden hvor alle konstant spejler sig i andre folk, og hele tiden skal have noget at blir “høj” på. Dét er jo bare en rigtig dårlig undskyldning for ikke at tage stoffer? Selve “handlingen” er jo præcis den samme. Stofferne tager man for at man skal føle sig lidt mere værd og for at man har det lidt bedre med sig selv - præcis som med folk der bagtaler og sladrer om andre mennesker konstant. Bare for at sætte sig selv i et bedre lys. FØJ !

Vi har masser af regler hvor vi hver især kigger i og ser om vi er gode nok. Vi dømmer konstant hinanden på alle mulige latterlige ting. For at det ikke skal være løgn, så straffer man jo sig selv fuldstændig med dårlig samvittighed på den måde - men det behøver man jo ikke.

Det her er altid lidt rart at tænke på: Alle i denne verden gør jo i bund og grund deres bedste - ud fra hvilke “kort” de har på hånden. Selv en tyv, en politikker fra DF, en FCK fan. Jamen de ønsker jo ikke at være dumme og onde, de vil måske bare være stærke, unikke og frygtløse overfor så mange andre folk. Man har allesammen forskellige vilkår her i livet. Man har forskellige egenskaber som man selvfølgelig skal bruge til nogle fornuftige ting. Jeg kan da godt selv huske hvad jeg alt lavede for 4-5 år siden. Alt det jeg lavede af lort dengang gjorde jeg jo ikke fordi at jeg er et ondt menneske - eller fordi at jeg var ondere dengang end jeg er nu? - jeg havde simpelthen bare ikke den samme viden omkring samfundet rundt om mig. Så uanset om man gør det rigtige eller det forkerte i forhold til de regler jeg omtalte før, jamen så skal man huske at fleste folk jo altid gør det bedste de har lært - nogle folk kan desværre ikke finde ud af det (også selvom de er gamle), derfor så må folk bare lære dem hvordan man skal opføre sig og hvordan verden hænger sammen - det kan man fx gøre ved at skrive lidt på nettet.

Alle begår fejl. Dog er det modbydeligt så længe folk ikke kan indse sine fejl.

En undskyldning er også kun i orden, hvis man undskylder og tænker sig en ekstra gang om inden man snakker næste gang.

Imorgen - så prøv at overvej hvor meget lort I egentlig lukker ud af munden uden at i faktisk vil det. Skræmmende.

(by the way - Jeg sidder med 4 konger på hånden)





Cancer grill? - Nej tak!

17 11 2007

Se denne video og jeres mange spørgsmål omkring min hudfarve vil blive besvaret !

http://5×5m.com/files/sluksolariet





Dagen derpå…

14 11 2007

.. Jeg må indrømme at jeg ikke helt er kommet mig over nederlaget til den røde blok igår aftes. Det var nu sørgeligt at se. Men altså, til gengæld var det dejligt at se SF’s store fremgang. Sådan Villy !

Men nå. Idag er det jo onsdag. Det var idag jeg skulle til køreprøve.

Jeg kan da godt allerede afsløre nu at det gik ganske udemærket. Efter ca 15 minutters kørsel havde blob altså et kørekort. Fantastisk. Nu håber jeg ikke at jeg kommer til at læse teori nogensinde igen.

Ja. Idag blev der så også brændt lidt benzin af på bilen. Men sådan er det vel.

Jeg kan jo også lige fortælle at jeg - af inspiration af min bror Brian(www.nederen.dk) har oprettet et hold på www.hattrick.org - fantastisk spil hvis man har lidt for meget fritid en gang imellem.





En lille joke

12 11 2007

Inspiration fra min far da han udtalte at ingen i valgkampen i det lange løb gider høre på folket.

Hvad er ligheden mellem et køkken og en politikker?

låger, låger, låger - skuffer, skuffer, skuffer
lover, lover, lover - skuffer, skuffer, skuffer





Vores Valg 1 2 3 4

9 11 2007

Haha. Så fik jeg da også dagens grin. Det var nu alligevel skønt.

Ud fra denne nydelige debat var der efter min mening mange sjove guldkorn. Dog husker jeg dårligt, men nogle af de bedste får i da lige her:

Værten spørger Gitte Seeberg at DF jo sikkert vil blive ked af det hvis ikke de fik noget indflydelse i dansk politik. Hvor hun derpå svarer; “så skal du da bare spørge hvordan Rune og enhedslisten har det i folketinget” … Hvor er det snedigt sagt! haha

Rune: “stem på alt andet end Ny Alliance og de borgerlige ved at få DF ud for noget som helst indflydelse” … sandt Rune, sandt.

Bodil Kornbek: “Vi i Kristendemokratiet støtter ikke DF på nogle som helst punkter, og det har vi sagt gennem hele valgkampen” … Vidste vi jo godt, men hva dælen.

Men ehm. Efter dette har jeg da alligevel lært lidt.

1) Morten Helveg Petersen kan ikke rappe, som Rune Lind åbenbart kan.
2) Ny Alliance kan arbejde sammen med DF på området: Dyrevelfærd. Yessir!
3) Kristen Demokraterne er ikke glade for DF’s politik.
4) Gitte Seeberg kan ikke så godt lide hverken Rune Lind eller Enhedslisten
5) Bodil Kornbæk er hamrende irriterende og arrogant at se (og høre) på.
Edit: 6) Rune Lind og Enhedslisten vil meget gerne have en masse ungdomshuse