Arbejdet i Brugsen. Grr

Nu har jeg arbejdet ret meget i sidste uge, og jeg er efterhånden fyldt med galde helt op til halsen, og derfor bliver det nødt til at komme ud her, det er jo derfor jeg i sin tid begyndte på at blogge lidt.
I som har fulgt med her, ved nok også godt at jeg af og til kommer ud med lidt galde om de latterlig dumme kunder der af og til kommer i brugsen. Selvom der er fede kollegaer, fede opgaver, fed løn, fede arbejdstider og generelt ret cool at arbejde der, så er det altså oftest negativt jeg snakker om det, for tit og ofte, så er det negative og dårlige det der fylder mest i folk. Fx. så hver gang jeg laver noget lort, så får jeg det at vide, men når jeg laver noget godt, så er det altså virkelig sjælden jeg høre om det- og nej,det er ikke fordi at jeg aldrig laver noget godt. Dét gør jeg. Jeg betegner faktisk mig selv som helt igennem perfekt. Jeg er en engel og simpelthen bare fantastisk. Elsker mig selv, jeg er dejlig!

Dét der sker, det er at folk ikke har noget respekt i dagens Danmark.
Hvis jeg er på besøg hos venner eller andet, og jeg kommer til at ødelægge noget, jamen så kontakter jeg ejeren, og forklarer hændelsen og tilbyder personen noget kontant afregning- samt en oprigtig undskyldning.
Og sådan skal det jo selvfølgelig være- men åbenbart ikke i brugsen.
Folk har seriøst ikke noget respekt for noget som helst, jeg har et arbejde jeg skal fuldføre i brugsen, og nogle opgaver der bare SKAL gøres. Og derfor har jeg altså virkelig ikke tid til at tørre op efter dem nå de kommer til at smide ting og lort på gulvet, men det er selvfølgelig én ting som der jo sker, og sådan er det.
Men at de bare går uden at sige noget, ja, så bliver jeg dælme sur, men desværre skal jeg alligevel bare være sød og rar- jeg er efterhånden god til det !
Men altså, det der sker, det er at jeg bliver kaldt op til kassen fordi at kassedamen har fundet et glas kartofler som flyder ud over hele gulvet. Og selvfølgelig ved personen ikke hvem der gjorde det. så der var vand, kartofler, og glas over det hele. Kartoflerne er jo generelt bare ulækre i sig selv, men det er da mindst dobbelt så ulækkert at folk ikke kan stå ved det og sige hvad de har gjort, vi skal da nok betale for det- det er åbenbart en service(plat), men man kan da vel godt sige det? Dobbelt op på nederen !

Idag var jeg så også på arbejde. Og jamen hvor ville jeg da bare ønske at jeg kunne slå mig løs, og fortælle hele historien hvordan den hænger sammen, og fortælle min præcise mening om netop personen !

Det var omkring en kl 6, og der kommer en pige op og spørger om vi har en bestemt film(vi lejer film ud), det har vi umiddelbart ikke, men jeg beder en af mine kollegaer om at kigge på de nye film der ligger bagved- som ikke er sat op på hylden endnu, og sandelig nok- Dér var den.
Så sker der det at jeg siger personen godt kan udlåne den, men det viste det sig så at vi ikke kunne udlåne den alligevel, da den ikke var registeret inde i vores system endnu, og det har vi én bestemt person til at gøre. Så vi ber den lille pige komme igen imorgen, for da skulle det være i orden, og den ville være på hylden og tilgængelig for udlejning.
Den lille kunde siger så ‘okay’ og går sødt og smilende ud af butikken.
Så ringer telefonen 10 min efter, og det er her at den kære blob er ved at gå ud af sit gode skind, og ville ønske at det var ‘face to face’ - selve samtalen, og at jeg ikke var på arbejde !
Personen i telefonen er sur(meget mildt sagt), der bliver spurgt om hvorfor at JEG ikke gad låne dem filmen. Jeg forklarer jo så at den ikke er registeret og at vi ikke kan udlåne den. “desværre” siger blob med en sød og kærlig stemme der ville få alle tøsebørn til at ligge på knæ for mig.
Men næææ nej, sådan spillede den gamle brugte guitar ikke !!!
Jeg får at vide at det er noget værre gang pis at den så står på hylden, og at det er en dårlig service, og at det er et dårligt ry. Det jeg så siger, det er: Jamen(man skal sige “jamen” i hver anden sætning når man arbejder i en service minded virksomhed!). Den var heller ikke på hylden, den lå ude bagved, men jeg troede godt at vi kunne udlåne den alligevel, men det kan vi altså ikke når det er at den ikke er inde i vores system. Desværre.
kunden: jamen det er da noget pis. Det er altså et underligt system i kører. Det er mærkeligt.
mig: Ja, det kan godt være. Men jeg kan desværre ikke gøre andet, end at du skal prøve at komme forbi imorgen. Desværre.
… og så var den samtale faktisk slut.

Men underligt system? ehm. jeg må hellere lige sige at jeg i sidste uge ringede efter netop den omtalte person, for at rykke for en DVD, der skulle være tilbage leveret 4 dage før.
Dét tager vi normalt penge for, én dags leje pr. dag de har den ekstra. dvs. ca. 100-140 kr. Men fordi at jeg er meget sød, og flink, og selv synes at det er lidt voldsomt, så plejer jeg bare at sige; “dét er i orden, men husk nu at aflevere dem til tiden næste gang, for normalt tager vi penge for det”, og så smiler jeg og ser sød ud overfor kunden.

men altså, ja. Det var den omtalte person JEG var service venlig overfor.
Og jeg ville egentlig også godt ha sagt at personen måske bare selv skulle komme i brugsen, istedet for at sende en 6 årig afsted for at lave arbejdet- fordi at personen åbenbart ikke selv kan så meget.
åååååh hvor er jeg sur. Og hvor gad jeg bare godt ha sagt lige præcis hvad jeg ville ! Folk må dælme accepterer at vi ikke kan gøre alt og alle tilfredse, og at vi har nogle bestemte vilkår vi arbejder under!

Det værste ved dette her, det er egentlig at hvis jeg ikke er flink i telefonen, jamen så kan risikere at blive fyret, eller ihvertfald at få en klage. Havde det nu været i byen, så havde jeg måske bare fået en forstuvet finger, og en taxa hjem i seng bagefter!
Seriøst, jeg kan ikke klare folk der er så dobbelt moralske at man skulle tro de var medlem i DF, det er simpelthen IKKE godt nok, de er virkelig dummere end kogte bjørne. Hvor jeg da bare hader det. Virkelig.

Tit så har jeg bare lyst til at give dette forslag til min chef: Lave en “ekstra” ‘udgang’. nede bagved, og den vej skal føre ind i vores fryseboks, der skal simpelthen være en lille(kæmpestort) ekstra rum til de dumme kunder, så kan de gå derind, og så kan vi lukke døren efter dem. Der skulle selvfølgelig være en dørmand dernede som kunne lukke døren efter dem og så holde vagt, jeg har selv tænkt på at anbefale min søster- Jeg kender ingen der er bedre til at lukke døre i med sådan en kraft at det kan vælte alt, og at det kan høres på 375 km. afstand ! Plus at hun kan se ond ud- av. (stakkels ægtemand…)

Tak for idag.

Mandag? - JA tak !!

Hold fast hvor har det bare været en røv weekend …

Fredag: i skole, ude at køre, og lære rundkørsler at kende(Det var ikke helt let). Arbejde kl 4 til luk - tidligt i seng.

Lørdag: stod op kl 10, arbejdet kaldte kl 12. Fik fra kl 8 og tog så hjem og stenede computer, ville se en DVD, men desværre fatter min pensioneret computer ikke så meget, så det blev kun til et kvarters film - tidligt i seng.

Søndag: stod op kl 8. arbejdet kaldte kl halv 10. Det var da bare den mest røvsyge weekend i meget meget lang tid - højst sandsynligt tidligt iseng.

Det eneste positive det er da at jeg har tjent et par tusinde kroner, men anyway. Kedeligt.

Vil da også lige have med at en af mine kære kollegaer smed nøglerne væk igår lige da jeg havde sat alarmen igang i brugsen. Vi fandt ikke nøglerne i tide og alarmen i butikken gik. DRAMA, og jeg lover jer for at han fik røde ører og at jeg fik bevist at jeg kunne råbe højere end den skod alarm! yes sir.

Dagligdagen i Dagli’ Brugsen!

Jeg arbejder jo i Dagli’ Brugsen her i det sønderjydske, og hold fast hvor er der mange underlige typer der løber frit rundt!

Jeg arbejder ca. 4 gange om ugen - 15 timer. Det er faktisk ret hårdt, i modsætning til hvad så mange går og tror. Blandt mine opgaver er at vaske gulv, rykke vare frem, pappe af, tømme skraldespande, skifte bon, tage varer ud, tage varer ind, fylde varer op på hylderne, bestille varer hjem, servicere kunder rundt i butikken, pakke bagerbrød, tømme flaskebåndet osv osv. Får et år siden da jeg var ungarbejder deroppe skulle jeg jo konstant tjekke om der var nogen oppe ved kassen, da det jo var min hovedopgave at sidde ved kassen. Det er ikke noget jeg gør mere - heldigvis.
Men her er en lille fortælling om en gang jeg var igang med at stille noget kaffe op på hylden, og hvor jeg samtidig holdte øje med kassen. Jeg skævede hen til kassen hele tiden da jeg ved af personlige erfaringer her i livet at folk er meget utålmodige(*host*Brian*host*)…
Men pludselig er der en dame der kommer hen til mig og hvæser ”hva, skal jeg bare gå uden at betale eller hva?!” tænkte bare ”idiot, du kan da vel se at jeg lige står og laver noget, og du har garanteret ikke stået der i mere end 2 minutter dit utålmodige gamle styk svin kvinde”. Men jeg svarede hende så at det skulle hun selvfølgelig ikke og om hvor lang tid hun havde stået der.
Grunden til at jeg ikke kunne se hende var at hun var ret lille, ja, jeg vil næsten gå så langt som at sige at hun faktisk lignede en dværg, så kunne ikke få øje på hende da jeg stod bag et par hylder. Men altså. Hun svarede mig at hun havde stået der i meeeget lang tid. Ja, helt sikkert din dumme tøjte, jeg ekspederede en kunde for 2 minutter siden! Men som den gentleman jeg jo nu er, sagde jeg jo selvfølgelig at jeg var ked af at hun havde ventet i sååååå lang tid. Vi gik så hen til kassen. Hun kigger på mig som om at jeg var idiot og havde droppet ud af folkeskolen inden jeg næsten var færdig med børnehaven, hvorefter hun så siger rigtig snobbet og flabet ”nå, du er da vist ny her hva?!” selvom jeg altså alligevel snart havde arbejdet der et halvt år på det daværende tidspunkt. Jeg tog bare imod hendes penge mens jeg smilede for mig selv og måske fik et lille smil på læben over at hun kan opføre sig sådan - måske var det hende der droppede ud af skolen. Sådan noget kan jeg virkelig ikke tage seriøst! Sådan nogle sure dumme skod kunder der kommer ind og tror de ejer det hele og at de ved ALT om hele butikken. Pludselig bryder hun ud i råb og forklarer at hun ikke gider finde sig i at BØRN sidder bag en kasse og griner af kunderne. Ja, jeg smilte. Jeg kan love jer at når man en hel dag sidder og SKAL grine over de åååh så sjove jokes, som fx. “kan jeg få en lotto? MED GEVINST”, eller “min bon? nej, den må du få. Den kan jeg jo alligevel ikke ryge/få penge for/trække fra i skat/osv”. Så kan jeg jeg virkelig love jer for at jeres mundvige den altså ikke KAN hænge nedad. Det er en indskreven regel at vi altså SKAL smile, selvom jeg nu mest af alt, bare havde håbet på at jeg fx ved lotto havde en bunke med gevinst og en bunke uden og så give personen den lotto UDEN gevinst, for så kunne personen dælme lære det! Men nå, tilbage til den så småt intelligente dame som i vidt omfang ca. havde den samme IQ som de gamle tv-stjerner. Hva hed de nu? Nå jo, Morten og peter!

Hun prøver at mumle noget i retning af at hun ikke gider høre på at unge mennesker ikke kan opføre sig ordentligt og blabla. Jeg hørte det ikke helt, da jeg bare stod med et stivnede smil og tænkte, “huh?”. Da hun var færdig med hendes moral prædiken og jeg havde fået mine propper ud af ørerne, da hun jo åbenlyst kunne råbe højere end James Hetfield kan på hans bedste dag, smed hun pengene på båndet og gik ned til min chef og klagede for fuld hug. Da der ikke var flere kunder i butikken kom hende og min chef så hen til mig og sagde at jeg jo selvfølgelig skulle give en undskyldning osv. Igen, da jeg nu er en meget service minded gentleman og sjældent får klager så(eller faktisk bare ikke gad hverken se eller høre på kvindemennesket mere) rakte jeg hånden frem og sagde undskyld. Forfærdeligt stort knæk på min selvtillid at jeg skulle sige “undskyld” med de sødeste hundeøjne og den mest latterlige barnestemme. Jeg hader virkelig bare nogle af de kunder nogle gange, selvfølgelig, det er et service fag og chancen for at de folk kommer er der. Men jeg tror at de folk som er sådan, og de folk som kommer med dumme latterlige jokes som vi altså tit hører på. Jeg er sikker på at de i deres ungdom selv har siddet ved kassen og nu bare gør gengæld, for alt det ævl og bævl de har hørt på i al den tid, de har haft arbejde i et service fag.

En opfordring til folk er at de altså skal være lidt tålmodige inde i en butik og tage lidt lettere på det hele og lige give sig lidt ekstra tid til lige at købe den der pak panodil til deres lille stakkels søn - og hvor de jo så faktisk også forlanger at en 16 årig skal kunne vide ALT om de forskellige medicin produkter vi har. Helt sikkert, Fru Madsen!

Der er også når der kommer folk 2 minutter i 7 hvor vi lukker og hvor de så skal fylde en hel kurv så vi først kan tælle kassen op når den er kvart over 7. Der er næsten ikke noget mere træls. Efterhånden hvor jeg har arbejdet der i længere tid og hvor jeg også har fået ansvaret er jeg også begyndt at sige det til dem. Det er da for dumt af dem, hva ville de selv sige til det? Alligevel vil jeg på ingen måde have hvis de siger at de simpelthen ikke har haft tid før. Vi har åbent i 12 timer? Hvor travlt kan man lige have da!

Den næste og sidste opfordring er til alle butiks lederne:

Der skal dørmænd på i alle supermarkeder. Der skal stå en lille sød mand udenfor døren, evt Ole Henriksen - en evig glad man som er(tror jeg) umulig at gøre i dårligt humør.

Så kunne han spørge dem pænt om de er mildt retarderede, hvis det er tilfældet kan han gå med dem rundt i butikken, fylde varer op i kurven, hente mælken, se datoen på mælken så vi ikke selv skal gøre det for dem oppe ved kassen, for så at få at vide at den snart er for gammel og at vi selv skal gå ned med den. Han kan lægge varerne op på båndet, gå hen med kurven, finde pengene og betale. Ole kunne også lige læse personens rabat op, sådan så man kan være helt sikker på at man lige har fået de der 0.25 ,- rabat på werthers original. Efter det kan han så tage den gamle i hånden og gå ud af butikken - og så er han klar til den næste kunde! Suk….

Det var næsten lidt for meget brok. Jeg må hellere beherske mig. Al begyndelse er svær!