Solskjær overtalt til comeback

1 04 2008

Louis Sahas konstante skadesproblemer betyder, at Sir Alex Ferguson har overtalt Ole Gunnar Solskjær til at gøre comeback for en kort bemærkning.

Foto: GettyEfter års kampe med skader valgte Solskjær i august at takke af, men arbejdspladsen hedder stadig Old Trafford og titlen er angrebstræner. Det får United nu glæde af, når Solskjær skal vise, om han stadig mestrer kunsten at score mål, når der er allermest brug for det.

Således har Solskjær pudset sine støvler af og er klar til at agere backup for Wayne Rooney og Carlos Tevez i mesterskabskampen, når evigt skadede Louis Saha ikke kan. Den mest populære nordmand i klubbens historie forventes at være med på bænken, når Middlesbrough søndag skal besejres på Riverside.

“Denne klub har givet mig så meget, så når der er brug for hjælp, så er jeg der. Det er jo kun seks kampe, det drejer sig om, så jeg skal nok kunne holde til det,” udtaler Solskjær, der ikke er spilleberettiget i Champions League.

Selvom Ole Gunnar Solskjær grundet UEFA’s forskellige deadlines ikke kan hjælpe med til at få Roma ned med nakken, var veteranen med ved mandagens træning i den italienske hovedstad i bestræbelserne på at komme i form til Premier League.

Solskjær har selvfølgelig straks fået sin legendariske trøje nummer 20 tilbage, en trøje han scorede 92 mål i. Det indtil videre sidste faldt for præcis et år og én dag siden. Uniteds megastore forventer ekstra travlt i de kommende dage, når folk skal have fat i en Solskjær-trøje i nyt design.

Jeg elsker 1. April :lol: !!!

Taget direkte fra: http://oldtrafford.dk/index.php?nyhed=show&id=8564




ang. klage til Carlsberg

14 02 2008

Her sidste dag skrev jeg en klage mail til Carlsberg. Det var angående deres nye reklame, som i kan se nederst. Læs mailen og dan jer en mening om seriøsiteten hos Carlsberg.

Hej Carlsberg.

Efter jeg så jeres fremragende reklame i fjernsynet i anledning med jeres lancering af jeres nye sportsvand, så blev jeg godt nok skuffende efterfølgende.

I reklamen får i det tydeligt til at se ud som om at hvis man drikker det, jamen så kan man det hele med en fodbold. Det blev altså grunden til min dårlige selvtillid nu. Jeg købte nemlig 3 af sådanne sodavand, og gik så efterfølgende til fodbold træning. Jeg blev hverken bedre, kunne ikke løbe mere eller noget som helst. Derfor er jeg meget ked af at i fremviser jeres nye produkt på den måde. I snyder altså mange almindelige borgere som sætter sin lid til jeres produkter. Med jeres mange forskellige gode øl, jamen da ved man jo at man bliver absolut boldmongol af dem hvis man drikker over 10. Men ved jeres nye variant af en sodavand, jamen der sker ingenting overhovedet?

Det er for mig som om i prøver at snyde jeres kunder.
Jeg er stødt, og jeg føler mig i særdeleshed meget snydt.

mvh Michael Nissen

—–

Til Michael Nissen.

Tak for din mail, hvori der spørges til Carlsberg Sport.

Her hos Carlsberg Danmark Marketing er vi altid åbne over for ris/ros fra vores forbrugere. Her var der så desværre tale om ris, hvilket vi vil forsøge at give dig et svar på.

Der bliver ikke sagt i vores reklamerflim, at du garanteret bliver bedre til at drible med en bold. Da der er druesukker i en Carlsberg sport, så får du lidt ekstra energi af det, hvilket du måske kunne bruge til at øve dig med bolden?

Vi takker for interessen for Carlsberg Sport, og håber, at vi fortsat kan friste dig med vores produkter.

Med venlig hilsen

Forbrugerservice
Carlsberg Danmark A/S
Vesterfælledvej 100
1799 København V.
Telefon 33 27 33 77

Filmen:




Peter Bonde: Vi kan vinde wm 2010

13 02 2008

http://www.bold.dk/nyt/?vis=79694&rss=true

Øøøøh? Nu må galskaben da snart stoppe? Hvad skulle vi vinde i? Fodbold? Dét tror jeg nu næppe mester !


“Hvis vi har de bedste klar, og hvis de spiller på deres klubhold, så kommer vi med, og så kan vi gøre det”

Ja. Dét er godt set peter pedal. De bedste spillere klar?- du mener dem som faktisk godt kunne erstatte de nuværende spillere på old boys landsholdet? Okay. Jamen så lad os da bare nævne i flæng hvilke spillere der SPILLER for deres klubber- alt andet vil tage for lang tid.

Jesper Christiansen
Daniel Agger
Michael Gravgaard
Per Krøldrup
Chistian Poulsen
Daniel Jensen
Rasmus Würtz
Dennis Rommedahl
Jesper Grønkjær

Dét der var 9 spillere ud af en trup på 21 mand! Würtz, krøldrup og og Christiansen er ikke faste på landsholdet. Så det er faktisk kun 6 spillere der spiller for deres klubhold.
Hvordan i al verden kan han så komme med en udmelding på at alle spillerne skal kunne være faste på deres klubhold i løbet af 2 år?- det kræver jo næsten alt de alle flytter til Hjordkær IF og spiller? Dét holder jo absolut ikke en meter! Hvad sker der seriøst for det.

“Men mange faktorer spiller ind. Fodbold er Danmarks nationalsport”
Mange faktorer?- ja, det skal jeg da lige love for. I beklager jer jo hver gang i spiller(taber), det er de samme dårlige undskyldninger i kommer med, prøv dog noget nyt. Da jeg gik i skole erfarede jeg da selv at man ikke kan komme med den samme undskyldning hver dag flere år i træk. Så hopper folk altså ikke rigtigt på den mere. Så kom nu videre. Erkend at vi her i Danmark efterhånden har et rigtig lorte landshold som ikke er særlig gode(mildt sagt). Smid nogle spillere ud, prøv en ny taktik da alle jo kender Danmarks spillestil. Den var god de første 2 år. Men nu, den holder simpelthen ikke mere.

“og vi har en unik bredde helt ned i ungdomsrækkerne. Det gavner landsholdet”
En unik bredde ned gennem ungdomsrækkerne? Hvad snakker du om Peter Pedal!? Hvis spillere som Helveg, Jon Dahl, Jørgensen, Thomas sørensen og andre gamle kegler er fast inventar på landsholdet- og simpelthen kun er der fordi at de har spillet 10 kampe, hvad nytter det så at vi har mange gode ungdoms spillere? Jeg kunne da nævne mindst 20 spillere der har mindst ligeså meget kvalitet til at være på landsholdet som dem der er der i forvejen.

Vinde WM… Jesus da.




Stem på den hårdeste hund i sas-ligaen !

15 01 2008

EB kører lige nu en afstemning om hvilken spiller der siden 1991 har markeret sig mest som “den hårdeste hund” i ligaen.

Det står ikke helt klart for mig, om det er en spiller der spiller som et svin, og nakker alle han har mulighed for, eller om det er en spiller der går til den, bruger sin fysik og spiller lige til grænsen.

Til afstemningen kunne jeg dog godt bruge lidt flere muligheder. Peter Degn, Diego Tur, Tobias Linderoth, Allan Ravn, Michael Mio Nielsen, Peter Graulund, og sidst men slet slet ikke mindst, Brøndbys gamle brasilianer; Vragel Da Silva - han var dælme syg i knolden!

Men hvis min stemme faldt på Brian Steen Nielsen. Jeg stemte efter hunden, altså en spiller der ikke fatter at lave en herre takling, men som bare går efter benet, håber manden vælter, at dommeren ikke ser noget og at bolden bliver liggende så han kan tage den og spille den videre. Han var og er et svin den kære Brian.

Skulle jeg ha stemt på den bedste fysiske spiller, ja. Så manglede vi jo nok også her nogle spillere, fx Michael Gravgaard, Torben Picknick, Morten Wieghorst… Men min stemme ville nok falde på Carsten Hemmingsen. Spilleren der altid gik hårdt til den i nærkampene, og jeg er sikker på at efter en nærkamp med ham, så har man altså blå mærker. av av.

Giv jeres stemme på EB, og skriv den gerne herinde os!

http://ekstrabladet.dk/sport/dansk_fodbold/article964225.ece




Fodbold Landsholdet

17 10 2007

Hvor er det da bare tarveligt at se på? Jeg har overvejet at blive svensker, for det de danske spillere leverer på banen kan de svenske jo gøre bedre selv i ædru tilstand!

Nu har vi et dansk forsvar bestående af Helveg, Agger, Gravgaard, Niclas Jensen.

okay, men nu er agger og Gravgaard ude - så tager vi Martin Laursen. Fint.

Men vi tager også Ulrik Laursen?! - HVORFOR?! Den kegle kan jo ikke spille fodbold. Det viste han jo allerede ved Spaniens første mål? Olsen må da virkelig ha fået mange penge fra OB for at gøre det. Men ikke nok med at han havde historiens dårligste debut, så kvitterer han Ulrik Laursen/OB med at HELE OB’s forsvar måske skal spille i kampen mod Letland? Nå ja, hold da bare Helveg inde. Lige PT er han jo ikke en gang på niveau med Søren Colding’s “hurtighed” ! Det er helt hen i vejret!

Citat Morten Olsen: - Vi har jo udtaget hele OB’s forsvar - Chris Sørensen, Ulrik Laursen, Anders Møller Christensen og Thomas Helveg - og måske spiller de alle onsdag.

Ja. Det er rigtigt flot at du har udtaget hele deres hold, lad mig trykke din pæne hånd. Lad da også bare Ulrik Laursen få genvalg. Thomas Helveg er din squash boodie, så jo. han skal da også med. Chris Sørensen?! ja, flot. Hvad med at bruge Cagara fra FCN? Det er da tydeligt at han kan mere end “Chris Sørensen“. Anders Møller Christensen - behøver jeg sige mere?

Citat Thomas Sørensen: - Nu kender vi jo lidt mere til Ulrik, efter han fik debut i lørdags. Og hvis det bliver Chris på ventre back, så har vi jo trænet sammen i 10 dage nu. Men det handler da om at kommunikere tydeligt. Vi skal nok snakke noget mere end normalt. Både før og efter kampen. Vi skal have aftalt, hvordan vi forholder os i forskellige situationer.

okay, så i kender dem godt? I har trænet med dem i 10 dage? jo jo, så er det da klogt tænkt at i tager hele deres hold ind på banen, det er da også smukt at du siger i skal snakke lidt mere sammen. Det er flot. Rigtig flot.

Jeg tænkte på om Morten Olsen ikke har overvejet Bøgelund(højre back), Priske(højre back), og hvor er den kære Per Krøldrup(central back)? Han har været med omkring landsholdet, spillet nogle kampe og gjort det godt.

Hvis vi mod Letland spiller med et forsvar der hedder: helveg, Ulrik Laursen, Anders Møller Christensen, Niclas Jensen - jamen så gider jeg simpelthen ikke se den kamp!

Midtbanen kan der ikke gøres så meget ved. Poulsen og Leon Andreasen.

fløjene. Hvorfor har vi stadig Rommedahl på holdet? Hvornår udnyttede han sidst hans hurtighed? Nå jo, til WM 2002 mod Frankrig da han løb fra deres forsvar som var omkring Helvegs alder(Ca. 36). Det er FEM ÅR SIDEN HAN SIDST GJORDE NOGET GODT MORTEN OLSEN!!! Det simpelthen ikke godt nok. Nu må den kegle da snart ryge. Han burde da gå til 100 meter hæk istedet for fodbold. Fæh.

Jørgensen og Grønkjær er godkendt. Men hvor er Simon Poulsen? Hvor er Løvenkrands?

Nu har vi altså også fået Mads Timm med på landsholdet oppe foran. Jamen hvad sker der for det? Han er udråbt som et af de største flop i Manchester Uniteds historie. Den dreng kan jo absolut INTET! Hvis jeg skal være ærlig gider jeg faktisk heller ikke se på Jon dahl mere. Hvor er vores nye Ebbe Sand henne?
Lad os nu få Søren Larsen tilbage, og et par andre kvalitets spillere. Ingen respekt for det danske landshold mere. Jeg tror at hver gang modstanderne siger “vi frygter deres hurtighed”, så er det simpelthen for at gøre grin med det danske forsvars snegle fart, en provokation af Morten Olsen’s latterlige valg af Rommedahl, ellers så er det bare fordi at alle hold godt ved at Danmark ikke kan en skid med den latterlige taktik de har kørt med i 7 år nu. Det de virkelig frygter er en ny landstræner, en ny højre fløj og en ny taktik !

Hvor er din nytænkning henne Morten O ?

Hvis ikke vi får en udskiftning på landstræner posten - så tror jeg vi får en udskiftning på tribunerne: Hooligans istedet for de tarvelige Roligans.