15 år og professionel fodbold ?

1 10 2008

Den unge knægt Reuben Noble-Lazarus Fik igår (red. 30/09-08) debut som senior spiller, på Barnsleys førstehold. Barnsley spiller i The Championship, hvilket er den næstbedste række i England. Barnsley er et forholdsvis godt hold, jeg kan huske at de så sent som sidste år slog både Liverpool og Chelsea ud af den engelske FA cup, som er det vi i Danmark kalder pokalturneringen (red. ekstrabladet cup).

Meeeeeeen. Det helt specielle ved denne debut fra Reuben Noble-Lazarus, er at han kun var 15 år da han kom ind på banen, godt nok kun i de sidste 10 minutter, men alligevel.

Nu kender jeg mange forskellige folk i den alder, og jeg ved også hvordan der bliver spillet fodbold på topplan, og da kan en 15 årig gut altså ikke være med. Medmindre at man er heelt speciel- og det er han måske også nok.

Det kan jeg ikke rigtigt vide.

Da han ikke er gammel nok kan han ikke underskrive en kontrakt med Barnsley endnu. Men på trods af det træner han sammen med folk der har meget erfaring og som er dobbelt så gamle som ham selv.

Jeg mener selv det er lidt tidligt, men på den anden side. Så længe han spiller uden at de virkelig tvinger ham til det, uden at han får penge for det, uden at de har “købt” ham fra et andet land osv. Så mener jeg at det er okay. På trods af alderen. Det er tidligt at debutere på det niveau. Men jeg mener egentligt i bund og grund at det er okay.

Hvad mener i ?

Advertisements

Handlinger

Information

13 responses

1 10 2008
Brian

15 år! Giv ham da hans liv tilbage… altså!

Han burde rode med Puch Maxi, høre U2 for fuld udblæsning – og løbe mere efter piger end efter en fodbold!

1 10 2008
blob

Sådan har jeg det også lidt, men som du selv engang sagde til din kære lillebror “jeg har andre værdier i mit liv end damer, sprut og højt rock musik!”

Måske han har valgt sin vej i livet, at han vil spille fodbold. Jeg mener, så længe han passer sin skole til og med 9. klasse, og så længe han ikke skal ‘købes’ til en storklub. Så er det vel fair nok ? . Hans forældre bestemmer trods alt over ham indtil han er 18 år, ikk 🙂

Tror også at det et eller andet sted er sundere at spille fodbold end at drikke øl, tune knallerter, jage damer og høre for højt musik 😀 (næppe)

1 10 2008
Brian

Jeg nævnte vist ikke ordet “sprut” eller “øl”….

1 10 2008
blob

Men du forstod godt min pointe, ikk ?

Han har ‘valgt’ sin vej. Du har valgt din. Jeg har valgt min. Altså hvordan vi vil leve…

Det ved man selvfølgelig ikke før man når en vis alder, men man lever i nuet, og gør det man har lyst til. Jeg er sikker på at knægten har lyst til at spille fodbold 🙂

1 10 2008
Brian

Du nævner det selv: Når man er 15 år kender man dårligt hvad der er godt for en selv – og jeg syntes altså helt ærligt, at man i den grad er for ung til det fodbold-liv der.

Så ja, i princippet vælger man selv hvad man vil i sit liv – men når man er 15 gør man altså ikke.

1 10 2008
blob

Brian, ingen af os to kender ham. Men jeg vil da vove at påstå at han har det bedre i “fodbold-livet”, end i det ungdomsmiljø der er lige pt.

Der er mange andre alternativer som jeg vil mene er langt værre.

så længe han bare bliver passet på, så er det jo helt perfekt?

Se bare på Freddy Adu, supertalentet fra USA, han spiller stadig derovre. På trods af at han for et par år siden blev tilbudt kontrakt af næsten alle de store klubber i Europa. Men han valgte altså at blive så han kunne lære lidt. Bare vent, Adu skal nok blive en kæmpe stjerne i fremtiden.

Det kan ham her knægten også blive, men man skal passe på. Og han skal specielt passes på. Men derfor mener jeg det er okay alligevel.

2 10 2008
Brian

Som sagt: Nej, det syntes jeg egentlig ikke, at det er.

2 10 2008
Alexander

Hvis det er hans drøm, så skal han selvfølgelig have lov til at udleve den. Det må da være en af de mest basale rettigheder, som alle mennesker har, uanset alder – om man så er 8, 15, 30 eller 70 år. Man kan så, som personens omgivelser, mene, at det er for tidligt for en 15-årig at kombinere en professionel tilværelse som fodboldspiller med et så ungt teenageliv. Og som vedkommendes familie, venner osv. måske prøve at påvirke ham til at ændre valg, hvis det er det man vil. Men at forbyde ham at forfølge hans drøm burde være forbudt ved lov. Ethvert menneske har lov til at forfølge sine drømme i håb om at opnå personlig lykke, og det kan man kun vurdere selv, hvad er!

2 10 2008
din far.

Hvor gamle tror i Frank Arnesen og Søren Lerbey, var da de kom til udlandet, de var ikke meget ældre, og nok blandt Danmarks bedste.

2 10 2008
Brian

… en 9-årig kan også have en drøm om at lege med en tændt motorsav. En drøm som han nok skal vente med at udleve, til han er lidt ældre.

Nogle gange har man bare ikke selv forudsætningerne for at kunne vurdere, hvad der er bedst for en selv – og ikke mindst – hvilke konsekvenser et givent valg her. Og det gælder i udpræget grad jo yngre man er. Der er vel også derfor der er regler for, hvor unge spillere klubberne må skrive kontrakt med. Drøm eller ej.

3 10 2008
blob

Far: … Hverken Frank Arnesen eller Søren Lerby var 15 år da de kom til udlandet.
men ja, 3 år. det er meget i ‘vores’ alder.

Jeg kan da godt mærke at jeg ikke er 16 mere, men at jeg er 19 ? , det er ikke det samme som at være 50 og som at være 53.

@Brian: … Hvis ikke de unge spillere får noget senior træning tidligt, så bliver det meget sværre for dem at skabe dem en karriere. Det gælder om at få den grimme ælling til at ligne en svane så hurtigt som muligt. Og derefter så arbejde med detaljerne i spillerens forskellige færdigheder.

og der er også forskel på at være 9 år, og så til at være 16. Hvis drengen på 9 år leger med en motorsav og saver armen af på en ven, så sker der ikke noget specielt med drengen- i DK, men gør han det som 16 årig er der nogle helt andre regler der spiller ind! … Så jo, man kan godt selv også tænke lidt der. Det er vel også derfor der er regler for, hvor gamle folk er før de kan dømmes. tro det eller ej 😆

Men igen. Jeg synes at det er helt fair. Hundrede procent. Pato er 18 år og spiller for Milan, og han gør det godt.

Rooney var 17 da han debuterede for Everton- se hvor han er nu, spillemæssigt.

Messi var 18 da han fik sin debut for Barca- se hvor han er nu, spillemæssigt.

Freddy Adu var kun 14 da han debuterede for DC United i USA, og han scorede sågar også i den kamp. – det er 4 år siden. Han er nu 18 år, og han er stadig en ombejlet herre. Vent og se 🙂

Der er meninger med det hele. Hvis man vil leve en drøm ud, så koster det også fra starten.

3 10 2008
Brian

Jeg er da ikke uenig med dig, at det er gode spillere, blob. Min pointe står bare fast:

Når man er så ung, har man sværere ved at overskue, hvad der er godt for en selv – og sværere ved at overskue konsekvenserne. Og derfor mener jeg ikke det er sundt for en fodboldspiller at spille professionel i en alder af 15 år!

Eksemplet med motorsaven var for at modsige Alexanders tese om, at hvis man har en drøm, så skal man forfølge den uanset alder osv. Det syntes jeg er en noget uklog tese. Det var egentlig bare det, jeg ville sige.

23 10 2008
mister riis

er enig med blob, drengen har lov til selv at vælge hvad han vil. og hvis han vil spille fodbold, så lad ham det! Det kan jo ikke skade at spille fodbold.. så hvorfor være så meget imod det? og hvis bare han ikke bliver tvunget til noget, ser jeg ingen problemer overhovedet!

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s




%d bloggers like this: