Ungdomsproblemer

1 11 2007

For dælen jeg blev overrasket idag!

IBC i Aabenraa hvor jeg går, havde inviteret et hold fra ungdomsproblemer.dk til at komme og holde et “stand-up” show angående ungdomsproblemer, i halvanden time – og hvilken halvanden time, hvilket foredag altså!

Vi satte os til rette inde i salen mens vi så de to foredrags holdere stille alle deres ting op, vi sad alle og snakkede, fjollede og lyttede til musikken der blev spillet via deres powerpoint show hvor der også stod en masse nyttige ting som man kunne tænke lidt over indtil de var klar.

Så var de klar. Først blev de lige præsenteret og så skal jeg da ellers lige love for at lederen(Søren Lynge) tog over ! Han var så sikker på sig selv at man skulle tro det var løgn. Han startede op med en god portion humor og med en masse facts. Han var godt forberedt. Ikke på ét eneste tidspunkt gik han i stå. Nogle af hans første sætninger var blandt andet noget i stil med “hvorfor var du mig utro?” – “jaa, jeg fik det forkerte ben ud af sengen i morges og blabla” – “NEJ! Du fik benet ud af den forkerte seng!!”

Han fik os alle til at lytte efter. Det var helt fantastisk. Selv de smarteste på skolen hørte efter. Der var tavshed fra os alle – medmindre han selvfølgelig fyrede en joke af.

Selve foredraget handlede om unge og deres problemer – piger og drenge. Om selvværd, selvtillid, styrke, mod osv.
Der var så utrolig mange nyttige ting man kunne tage med sig videre.
Han starter som sagt ud med at være lidt sjov, men tager alligevel det hele ganske alvorligt!
Han står og snakker løs om problemer blandt unge, han siger i sin intro at han herinde i dette lokale nemt kan pege ud hvem der ryger hash, hvem der har lavt selvværd, hvem der råber højest i byen, hvem der står oppe i baren og stritter med røven og som “har patterne spændt så stramt op at de jo næsten får klaustrofobi”.
Han blir meget alvorlig når emnet går ind over det at være på moden, at have de rigtige bukser, det rigtige hår og bare se hammer smart ud. Efter hans mening er dem der ser smarte ud oftest dem som faktisk ikke har særlig meget selvværd og som prøver at få anerkendelse den vej igennem.
Han har jo ret i længden. Helt sikkert.

Han fortæller om at han altid var blevet mobbet i skolen, var den stille dreng osv. Men at det fik en ende da der kom en “kegle” ind i klassen.
Kegle: Det beskriver han som en person der er meget ødelagt indeni sig selv og som ikke kan finde ud af at opføre sig ordentligt og være i harmoni med andre mennesker.
Netop det at han bruger ordet kegle gir han os en idé om at han er inde i vores miljø – eller var. Han er i starten af trediverne.

Men så kom denne Kegle ind i klassen. En Kegle på ca 212 kg. Pigen som altid havde mobbet Søren sagde med det samme grimme ord til Keglen.
Det fandt Keglen sig ikke i og klaskede pigen sådan en på lampen at Søren fik “respekt” for ham og blev rigtig gode venner med ham. Men senere hvor Søren var kommet rigtig langt ud og var den seje sammen med ham Keglen og bare var ude i rigtig meget lort. Så indså han til sidst at man faktisk lige skulle overveje hvilke personen man omgåes.

Venner er noget selve foredraget handler meget om. De forklarer at når man som ung træffer en masse vigtige beslutninger i sit liv, er det også vigtigt at vælge ud hvem der er ens venner og hvem der er ens kammerater.
De beskriver en ven som en loyal og varm person der hveken mobber, bagtaler en, lyver for en, spiller smart for en, pjækker for meget i skolen, har mangel på respekt for andre personer og som generelt ikke kan opføre sig ordentligt fordi at de har fået taget for mange forkerte beslutninger = Kegle.
Jeg kan jo kun give ham ret i det? altså. Helt ærligt. Jeg har da altid ment at jeg har rigtig, rigtig, rigtig mange venner. Men det har jeg jo overhovedet ikke. Jeg har jo kun en 2-3 stykker. Resten er jo bare kammerater, drukvenner, skolekammerater osv.
Men misforstå mig ikkke når jeg siger at de “bare” er dit og dat. Jeg holder da af dem og vil støtte dem. Men elsker jeg dem? Nej. Det er jo netop det rigtige venner gør.
Jeg kan kun give ham ret, han ramte så meget plet – også hvad det angår.

Han fortæller også lidt om hvordan piger ser på hinanden og hvordan fyre ser på hinanden.

Noget der gjorde lidt indtryk og som der faktisk blev snakket meget om bagefter da foredraget var forbi. Det var at når man vælger en kæreste. Så må man altså godt være kræsen. Han forklarede at hvis en pige ikke havde så meget selvværd og ikke følte sig ligeså meget værd som hun egentlig er. Jamen så finder hun også en kæreste som ikke kan respektere læreren, som ikke kan kan respektere sine forældre, som disser folk i byen, generelt er provokerende overfor folk – og som også vil være det overfor hende. Hun tror jo ikke hun er mere værd?
Det er jo så sandt. Jeg kender det godt fra mange folk af. Det er sandt som det er sagt. Han forklarer at hvis man skal have sig en kæreste. Så skal man jo se på om den person kan respektere andre folk, og hvis personen er glade for sine forældre, og støtter dem næsten uanset hvad. Jamen så er det et godt tegn på en god person og evt. en god kæreste. For hvis personen ikke kan respektere andre folk – hvordan skulle personen så kunne respektere dig?

Han laver et godt eksempel med dette.
Han tager en helt flad 500 lap op ad lommen. Han spørger hvem der godt kunne tænke sig den. Næsten alle rækker hånden op da hele salen er med.
Derefter krøller han den. Så spørger han igen hvem der vil have den. Igen har mange hånden oppe. Dernest folder han den ud og laver en god snotklat lige midt i den. Folder den sammen, smider den på gulvet mens han tramper på den for fuld hug og spørger imens med en hård tone hvem der nu vil have den – ingen.
Så stopper han, samler den op, kigger på den, og spørger os roligt. Hvorfor?
Han svarer selv. Denne 500 lap har jo ikke mistet nogen værdi! Hvis jeg går ned i fakta kan jeg jo stadig få for 500 kr bananer! Den er jo ikke blevet en 50’er bare fordi den er blevet spyttet, trampet og hånet ad. Dette er jo præcis det samme som med os mennesker. Som han skriver på deres hjemmeside:

“Dit fede svin”, “bøsserøv”, “luder” er bare nogle af de ord mennesker kalder hinanden i skolegården. Men ord sætter spor.
Mobning kan give ar for resten af livet. Indvendig smerte kommer til udtryk. Mobning har altid været populært blandt elever. Men det følelsesmæssige kick man opnår ved at nedvuderere andre, har som oftest en pris. Alt for mange unge kaster smerte efter hinanden, men alt det man siger bliver hørt – også det man ikke mener.
Ord har en fantastisk indflydelse i menneskers liv. Ord kan såre, opbygge, glæde, manipulere og smadre.
Det at påføre andre smerte ved nedladende ord er desværre blevet til en negativ trend blandt mange unge, og et udtryk for et alvorlig knæk i ens dannelse.
Alle mennesker kan godt kapere en vis mængde smerter, men de færreste kan få et godt liv, hvis de selv prouksere smerte. Hvor mange unge har mon tænkt over, at man produksere smerte når man mobber andre eller vælger at være kriminel. Ens livsstil og valg har en konsekvens for resten af ens tilværelse. “

Det er så korrekt. Hold fast han rammer plet.

Der er også en yngre dame der kommer ind og snakker i tre kvarters tid om hvordan hun forvandlede sig fra den lille duksede mobbede pige, til den seje alle så op til og havde respekt for. Hun kom rigtig langt ud – men det skal fortælles af hende selv. Intet mindre end et fantastisk vidnesbyrd den dame havde.
Bonus info: Hun er nu helt ude af det miljø, er clean og tager nu nogle specielle piller, for ikke at lide af depression.

Til alle: Gør alt hvad i kan for at komme til et foredrag hvor de er. Specielt hvor Søren Lynge er. Det er et fantastisk show og alle blir rævet med – ALLE !

Taget fra deres hjemmeside:

Søren Lynges team går med foredraget “5 beslutninger kan ændre dit liv” lige i kødet på de unge med en popsmart attitude der stimulerer de unge til at bruge hjernen og træffe de gode valg i livet. Søren Lynge har været den mest benyttede foredragsholder i Danmark 4 år i træk. Han har talt til over 450.000 unge.

Et foredrag om at kaste med smerter og følelser. Et foredrag om, at have ondt indeni. Smerter kan til komme til udtryk på enten en god eller dårlig måde. De mennesker der ikke har kontrol over deres egne følelser, får ofte deres smerter ud på en dum måde. Eksempelvis gennem hærværk, mobning, druk, stoffer og/eller at skære i sig selv.

Et foredrag med ungdomsproblemer.dk er hylende morsomt men med et dybt budskab som når ud på en måde eleverne aldrig glemmer.

  • Tjek deres side for mere information: Ungdoms Problemer
  • De har min dybeste respekt. Nu ved jeg da hvad alle mine klassekammerater tænker lidt over i deres weekend.

    btw. God weekend.

    Reklamer